Lykke Li – skrøbelig og storladen
Med forårets fremragende debutalbum ‘Youth Novels’ har svenske Lykke Li markeret sig som en kantet popsangerinde i det musikalske grænseland midt mellem Robyn og Feist. På grund af stor efterspørgsel var torsdagens koncert flyttet fra Lille til Store Vega. Og selv om hun ikke er særlig høj, fyldte Lykke Li hele scenen med sin flagrende oversizekjole, tamburin og et bækken, som hun lejlighedsvist tæskede løs på.
Den svenske popfe lagde ud med ‘Dance Dance Dance’, som fik det overvejende voksne publikum til at svaje langsomt i takt. Kun flankeret af et band bestående af trommer, keyboard og guitar formåede Lykke Li at løfte de fine popsange fra debutalbummet, så de fyldte hele salen i Store Vega. Undervejs dansede, råbte, sang og dirigerede Lykke Li med sin trommestik, så man ikke kunne lade være med at forelske sig i hende.
Selv om publikum var en smule tilbageholdne i deres begejstring, høstede ‘I’m Good, I’m Gone’ og ‘Little Bit’ aftenens største bifald, men vi fik også en fin version af Kings of Leons ‘Knocked Up’ og et larmende shoutout til KRS-Ones hiphopklassiker ‘Sound of Da Police’. Lykke Lis stemme er på en gang skrøbelig og storladen, og de voldsomme trommer skabte en fin kontrast til hendes sang. Efter en times rundtur i Lykke Lis fortryllende univers sluttede hun af med A Tribe Called Quests ‘Can I Kick It?’ til stor jubel fra publikum. Og derefter var sangalfen væk, lige så hurtigt som hun var kommet.
