Kvelertak – too little, too late

Selv den distræte mand ved siden af mig med bar diller og papvin levede op. Med ordene »dette er en hyldest til guden Thor« brød Stavanger-sekstetten Kvelertak nemlig med de første 23 minutters monotoni og blæste alt og alle omkuld i et helt formidabelt kvarters hæsblæsende og riff-rigt metal-korstog.

På scenen stod hvad der til tider både lød som Norges version af de Roskilde-aktuelle amerikanere i Fucked Up, og som også lignede dem med en barmavet, tæt forsanger, der konstant lod til hidsigt at flå æbler ned fra et usynligt træ. Resten af bandet gjorde imens deres for at finde deres eget ståsted i den metalliske pærevælling af hardcore, punk, rock’n’roll og stonerrock – men det lykkedes aldrig til fulde.

Stavanger blev sidste år sammen med Liverpool kåret til ’Årets europæiske kulturhovedstad’, og Kvelertak er da også et tydeligt eksempel på byens potentiale. Men ak, når størstedelen af koncerten forfaldt til ensformige brøl og klicheramte opfordringer til knyttede næver og djævletegn, så har man altså lidt vej igen, hvis man skal gøre sin hjemby pavestolt og nedlægge udlandet.

Det gyldne kvarter havde svaret, men som poptøsen Jojo engang sang, var dét bare » too litte, too late«.