Passion Pit – vandt på charmen
Flere måtte gå forgæves, da Lille Vega tirsdag aften lagde udsolgt dansegulv til amerikanske Passion Pit, som blev mødt af et både hengivent og temmelig hyperaktivt publikum, der talte en overraskende stor mængde tirsdagsstive amerikanske udvekslingsstudenter. Og koncerten blev en fest – komplet med fuldtræffere og en mindre heldig falset.
Samlet set ligner bandet med deres hornbriller og forvaskede t-shirts en casting til nørdrollen i en amerikansk teen-movie. Og de smilede benovet over hele femøren ved synet af den proppede sal. Men allerede på åbningsnummeret ‘Make Light’ stod det foruroligende klart, at forsanger Michael Angelakos live har store problemer med at synge de sange, han selv har skrevet og komponeret.
Skamløst catchy numre som ‘Little Secrets’, ‘The Reeling’ og selvfølgelig det fantastiske gennembrudshit ‘Sleepyhead’ fik salen til at eksplodere i et virvar af viftende arme, og sammen med den mere afdæmpede ‘Moth’s Wings’ er de beviser på, at bandet besidder uafrysteligt gode sange. Når det er sagt, så kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor Angelakos – som den både karismatiske og sympatiske frontmand han er – ikke sætter tonelejet ned, når han har så store problemer med at ramme den skingre falset.
Ikke desto mindre så udgør forsangerens skødesløse skrålen også en sjat af Passion Pits uomtvistelige charme. Skønhedsfejl var der masser af. Men hvem gider være skøn, når man kan få hele Lille Vega til at hoppe rundt med armene over hovedet på en tirsdag aften? Passion Pit vandt på charmen.
