Malcolm Middleton – sympatisk bølgegang

Lille Vegas sal var kun kvart fyldt, da den tidligere Arab Strap-guitarist Malcolm Middleton sammen med sit tre mand høje backingband entrerede scenen. Allerede fra koncertens begyndelse drillede bandets gear, og derfor var Middleton nødsaget til at begynde koncerten solo med den akustiske ballade ‘Carry Me’ fra den sympatiske skottes seneste og femte album ‘Waxing Gibbous’. De få fremmødte publikummer fik sig dog en glimtvis god oplevelse i selskab med Middletons melankolske sange i en koncert, der vekslede mellem uptempo-numre og mere akustiske og folkede indslag.

Munterhed har aldrig interesseret Middleton det store, og den skotske melankoli og de mange kvaler med kærligheden står fortsat som centrale tematikker i Middletons tekstunivers. Et af aftenens højdepunkter indtræf tidligt i koncerten i form af det smukke nummer ‘Love Comes in Waves’, hvori det blandt andet konstateres, at »love is for songs played on slow guitars«, hvilket undervejs kom til at stå klart for publikum. Og ligesom med kærligheden kom højdepunkterne under aftenens koncert desværre også i bølger, hvor smukke og magiske øjeblikke blev afløst af de mere anonyme og langtrukne af slagsen. Hen imod koncertens slutning opstod der således en lille smule magi i form af en overbevisende version af ‘Paper Plastic Bags’ og et herligt støjende nyt nummer, som den generte og charmerende skotte dog ikke lige fik præsenteret så publikum fangede titlen.

Publikum viste desværre også kun i glimt deres begejstring, og det evige problem med lidt for højlydte samtaler publikum iblandt spillede desværre også en irriterende rolle denne aften. Koncerten varede tæt ved en time og 40 minutter, hvilket måske var lige i overkanten taget i betragtning, at koncertens inspirerede øjeblikke kom i glimt, men et sympatisk bekendtskab er han bestemt den kære skotte.