Phoenix – rødvinsbrandert i vintermørket
Der er som udgangspunkt ikke meget rock over Frankrig.
Men da Phoenix gik på scenen til øredøvende pigehvin på Store Vega og lignede nogen, der lige var væltet ud af tourbussen efter at have givet en 18-årig Brigitte Bardot en ordentlig omgang, så gav alting bedre mening. Efter fire solide plader har de franske popsnedkere sat fædrelandet på landkortet, og tirsdag aften viste de hvorfor.
Bandet åbnede med ‘Lisztomania’ og ‘Long Distance Call’. En fantastisk start som dog blev skændet lidt ved de sløje lydforhold, der ofte er betingelserne i begyndelsen af en koncert. Ikke desto mindre var publikum på fra start, og bandet vandt hurtigt fodfæste igen.
For Phoenix er en fandens velsmurt maskine, og det er både svært og kedeligt ikke at give sig hen til deres uimodståelige livsnyder-pop, der på numre som ‘Girlfriend’, ‘If I Ever Feel Better’ og ‘Too Young’ fik et proppet Vega med våde fødder til at glemme alt om vintertid og regnvejr. Live har gruppen udvidet med to ekstra medlemmer, der gav ekstra smæk til de nogle gange lidt for lækre studieproduktioner, som også blev udfordret i to akustiske versioner af ‘Everything Is Everything’ og den tyste ballade ‘Love For Granted’.
To malplacerede og ret kiksede instrumentalnumre satte imidlertid en kæp i hjulet på den helt store triumf. Thomas Mars er ingen stor sanger, men han passer perfekt i rollen som bandets lidt generte talerør og uden ham på scenen, så falder Fugl Fønix altså lidt til jorden. Men med den afsluttende synth-bårne magtdemonstration ‘1901’ var alt tilgivet, og Phoenix’ koncert lyste op som en dejlig rødvinsbrandert i vintermørket.
