Timbaland

I 90’erne blev enhver populær actionfilm fulgt op af en 2’er, en 3’er og gerne flere. Jo højere tal, des mere udvandet en film. Set i det lys har Timbaland valgt den rette albumtitel. Og Timba slår fast, at han primært er producer. Han rapper fælt, og ligesom forgængeren fra 2007 er dette album mere en slags ‘Best of’ med samarbejdspartnere og protegeer, end det er personligt skriftstykke over noget som helst.

Det er forudsigelig skabelonpop med hiphopkant, som dog har sine jævnt gode stunder. Som ‘Carry Out’ med Justin Timberlake, det indisk klingende afdansningstrack ‘Symphony’ med en veloplagt Brandy samt ‘Ease Off the Liquor’, hvis flamenco-break ikke lyder særlig godt men i det mindste udgør en form for idé.

I det store hele er albummet en fantasiforladt affære med gæster fra frasorteringslageret. Heraf lugter Chad Kroeger fra Nickelback og teenagestjernen Miley ‘Hannah Montana’ Cyrus styggest af dårlig smag. Eller af pladeselskabstøffel. Men værst er forsøgene udi regulære ballader, som den klæge, megalomaniske ‘Timothy Where You Been’.

Vokalerne har fået et lag auto-tune-fernis, og under overfladen finder man hverken gode melodier eller beats, der er mere end robust håndværk. Timbaland skabte lyden bag et væld af solokarrierer i 00’erne, men lige her er det svært at se, hvad vi skal bruge ham til i det nye årti.