Frightened Rabbit – slet skjult spilleglæde
Det er åbenbart blevet denne anmelders lod at overvære koncerter med pokkers sympatiske skotske rockbands, der gebærder sig inden for meget ekspressiv og inderlig guitarrock. Og her er den Glasgow-kvintetten Frightened Rabbit ingen undtagelse. På en ellers regulær og småkedelig tirsdag formåede de fem skotter at ramme noget essentielt og oprigtigt blot ved hjælp af tre guitarer, en bas, et trommesæt og en forsanger, der syntes at kvæde, som gjaldt det selve livet.
Bandet lagde lidt forsigtigt ud med ‘Skip the Youth’ fra nyeste opus ‘The Winter of Mixed Drinks’, og det virkede som om, fodfæstet lige skulle findes. Allerede i andet nummer, en helt igennem fantastisk udgave af ‘The Modern Leper’, stod det dog klart, at bandet ikke var kommet for at danse. De mente, hvad de spillede og sang gravalvorligt, hvilket fremgik af de massive svedpletter, der koncerten igennem var stødt voksende på ryggen og under armene på forsanger Scott Hutchinson, der på fremragende vis indtog rollen som energisk frontfigur og viste masser af overskud. Sidste års koncert på Roskilde Festival må tydeligvis have gjort indtryk, da han euforisk konstaterede »We’re so fucking pleased to be here« et par numre inde i koncerten – og det virkede bestemt også sådan, da bandet syntes at havde svært ved at skjule spilleglæden.
Sætlisten var et fornemt mix af numre fra gruppens to seneste plader, og publikum havde let ved at give sig hen til det følelsesbombardament, de fik smidt i hovedet fra scenekanten. Glimrende udgaver af for eksempel ‘My Backwards Walk’ og seneste single ‘Swin Until You Can’t See Land’ fik den ellers kontrollerede frontmand til et kort øjeblik at miste fatningen – »Shit…I just spilled wine on my very expensive gear«, konstaterede Hutchinson smilende.
Efter cirka 70 minutters spilletid fortrak bandet fra scenen, men kort efter entrerede Hutchinson scenen alene og leverede en smuk og aldeles unplugged version af ‘Poke’. Kort efter joinede hans fire medspillere ham atter, og koncerten blev overbevisende ført i land med ‘Square 9’ fra debutalbummet og slutteligt en suverænt buldrende udgave af ‘Keep Yourself Warm’. Der er indierock, og så er der heldigvis også skotsk indierock. Thanks lads.