Jeremy Sparrow

Fire numres tid er ikke længe til at overbevise om sit unikke værd. På modsatte side er det også begrænset, hvor meget man kan nå at dumme sig på den tid. Det lader til, at Jeremy Sparrow har tænkt det sidste før udgivelsen af enmandsgruppens debut-ep ‘This Summer Was Such a Bore’.

Fløjtelystent vugger den pandehårsklippede odenseaner sig igennem fire retters indiepop med en spiseskefuld lo-fi drysset hen over.  Vokal – ofte i falset – og tempo kører forholdsvist monotont. Og med halvnaive ungdomstekster om, at »I smoked my first pot outhere« og »I can’t remember ever runing this fast« fortæller Jeremy Sparrow, hvis fynske navn er Lasse Smed, om at flytte fra provinsen og om forskellige amerikanske hændelser, alt sammen med Jeremy Sparrow-jeg’et som omdrejningspunkt.

Nogle gange minder det om Figurines. Andre gange Charlie, Don’t Surf og også lidt om The Thrills. Forstår du så, kære læser, hvor jeg vil hen? Krydret med det naive tekstunivers formår melodierne at charmere men aldrig helt at trænge igennem. Ep’en åbner med ‘Outrunning Paper Tigers’, der er indbegrebet af en god popsang, men når den efterfølges af tre sange, der ligeså godt kunne havde heddet ‘Outrunning Paper Tigers’, så er det for lidt.

Ep’en er hele vejen igennem bare lidt for lidt. Og når det hele er lidt for lidt, så bliver det i længden også lidt for kedeligt.

Jeremy Sparrow. 'This Summer Was Just Such a Bore'. Album. Ha Ha.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af