Dizzy Mizz Lizzy – følelsesladet gensyn

Det er få bands forundt at kunne levere det ene hit efter det andet i halvanden time med kun to album på cv’et. At Dizzy Mizz Lizzy er et af de bands, var trioens reunion-koncert på Orange Scene et levende bevis på. Deres riff-bårne rockmusik med masser af melodiøse guitarsoli er højst umoderne, men hvor var det dog befriende at overgive sig til nostalgien og pakke luftguitaren frem i selskab med en pakket Dyrskueplads i ekstatisk gensynsglæde.

Fødselaren Tim Christensen var iklædt en sort Black Sabbath-t-shirt. Meget passende, for selv om der ikke er meget angst og ondskab over de aldrende Dizzy’er, så beviste de, at de stadig er leveringsdygtige i sejt svingende guitarbredsider og fængende riffs. Tim Christensen spillede den ene seje solo efter den anden, og Søren Friis og Martin Nielsen havde tydeligvis spillet rusten af sig i takt med de mange koncerter, de har spillet siden gendannelsen sidste år. Det var tight, dynamisk og overbevisende.

Selvfølgelig kulminerede koncerten, da trioen fyrede op for ‘Waterline’ og ‘Silverflame’, og sendte publikum i en kollektiv amokrus – et behørigt punktum for et folkeligt, festligt og ikke mindst følelsesladet gensyn.