Siriusmo

Når ambitionerne om både at levere musikalske udfordringer til dine hjerneceller og dansesko går op i så sprudlende en enhed, som tilfældet er på tyske Siriusmos debutalbum, må man kaste sig i støvet. ‘Mosaik’ er albummet, der bør få electronica-nørderne og festaberne til endelig at indse genialiteten i hver deres afart af den elektroniske musiks spektrum.

Den gængse fortolkning af begrebet intelligent dance music (IDM) bliver gerne associeret med navne som Aphex Twin og Autechre. Men Siriusmo viser, hvordan genrebetegnelsen også kan forstås. Tag bare nummeret ‘Sirimande’. Starten går med distortede synth-vræl, der giver forventninger om, at vi skal ud i dubstep-land. Men nej. I stedet smadrer nummeret i gang med en særdeles vrissen og potent omgang electrohouse, der så efter et par minutter fører os via en lille bongotrommesolo over i lummert fløjlsorgel, for til sidst at slutte med en eksalteret kinesisk omgang kvindepludren, der tager os tilbage til udgangspunktet.

Og sådan kunne man, med forskellige virkemidler, beskrive nærmest hvert eneste nummer. I selskab med Siriusmos overrumplende legesyge keder man sig aldrig. Det virker som om, hvert eneste nummer er leget frem. Alle numre starter en smule tøvende. Flere gange tror man, at nu kommer der et mere tilbagelænet, ‘voksent’ øjeblik, hvor man kan få lov at slappe af. Men hver eneste gang smækker Siriusmo i sidste ende fuld smadder på festen. For det kan godt være, at albummet er hamrende intelligent, men det er dansemusikken, der er det vigtigste omdrejningspunkt.

Siriusmo. 'Mosaik'. Album. Monkeytown.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af