MEN

Det er efterhånden en kliché tykkere end Beth Ditto at sige, at Brooklyn er indiemusikkens hovedstad. Ikke desto mindre bliver New York-bydelen ved med at skylle farverige bands ud i en lind strøm. MEN er en af mange fisk i den strøm.

Det tidligere Le Tigre-medlem JD Samson står i spidsen med sin flabede kvindelige vokal – fræk, tatoveret og lesbisk i sin lyrik – og bakkes op af den stil, der fik genretagget ‘electropunk’ for år tilbage. Problemet er, at det ikke er punk. Det er i bedste fald pop. Udynamisk og uopfindsomt. ‘Talk About Body’ er en krop uden sjæl. Lige indtil femte skæring hvor der bliver skruet ned for tempoet, og de flade elektroniske beats og gentagende tekster lægges til side. I stedet lyder vokalen sensitiv og går i mod alt, hvad man kunne forvente af den über-feministiske gruppe.

Herefter bliver tempoet skruet op og ned efter behag, og afvekslingen redder MEN’s overopkørte start. På ‘Simultaneously’ drypper en guitar a la Foals simultant med JD Samsons vokal, der nok engang forsøger at vise sig fra en anden side. En mere interessant side hvis du spørger mig. For her lytter man rent faktisk lytter efter.

Interessant er også den naive ‘Rip Off’, hvor omkvædet hver gang skifter ord, så betydning gradvist skifter. Her burde pladen været stoppet. Men det gør den ikke. Antallet af brugbare sange kan tælles på en hånd.

MEN. 'Talk About Body'. Album. IAMSOUND.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af