Retox Panic

Hvis du lider af Fender-twang underskud, er debuten fra Retox Panic måske lige det, du har gået og ventet på. I hvert fald har samarbejdet mellem Johan Olsen fra Magtens Korridorer og Simon Beck fra Viva Vertigo resulteret i en række sange, der stiligt dyrker 60’ernes mørkromantiske og små-naivistiske ballader med masser af rumklang, würlitzer, og hvad der ellers hører til.

Udgangspunktet er med andre ord tættere på Viva Vertigo end Magtens Korridorer, og jeg har generelt svært ved Johan Olsens karakteristiske ‘brede’ vokal i forlængelse af Retox Panics klichéfyldte, men fine, drømmende og bløde univers. Til tider føles det lidt som en gæst, der ankommer til et fint middagsselskab med en pose bajere og insisterer på, at nu skal der fanme spilles Meyer!

Flere af sangene synges dog ikke af Johan Olsen, men af Lykke N. Andersen der blev samlet op til projektet, efter Johan Olsen hørte hende synge med på jukeboksen på Vesterbro-værtshuset McKluuds. Og på trods af at hendes uskolethed skinner igennem i form af underlige vejtrækninger, sære fraseringer og et fladt københavner-engelsk, så passer hun væsentligt bedre til Retox Panics univers end hr. Olsen.

Mest vellykkede er duetterne mellem de to sangere. Her fornemmer man potentialet i projektet og den specielle Vesterbro-romantik, som Olsen og Andersen kan bidrage med. Mens resten af albummet føles som småkarikerede stiløvelser, løfter kontrasten mellem deres klang dem begge op på et højere niveau og giver noget karakter, patos og personlighed.