- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Hvad bilder denne Roskilde-aktuelle artist sig ind med den albumtitel?
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Kaizers Orchestra – gamle forudsigelige tricks
Det kan som bekendt være svært for en gammel hund at lære nye tricks. Det effektive trick i denne sammenhæng synes at være at råbe og tæve på olietønder med et koben, indtil man får publikums opmærksomhed. Eller gør man?
Kaizers Orchestra debuterede på Roskilde i 2002, hvor de fik alle til at danse ompa till de døde – eller næsten i hvert fald. Siden har nordmændene været hyppige gæster med deres gyngende balkanrock. Der er dog ikke sket store fornyelser af udtrykket siden første besøg, hvilket Kaizers’ eftermiddagskoncert på Orange vidnede om. Her klingede alt stort set som i 2002 – bare mindre intenst og uden overraskelser.
Orkesterets stærkeste kort er helt klart deres energi. Frontmand Janove Ottesen formår til hver en tid at gejle publikum op, men rent musikalsk haltede det desværre gevaldigt. Kaizers formåede kun for alvor at tage kontrol over publikum med numrene fra debutalbummet, mens de nyere numre, der hovedsagelig lød som vattede kopier af de gamle, aldrig rigtig trængte igennem til masserne.
Hvis Kaizers vitterlig vil bringe festen til Roskilde igen, er det på tide, at de skruer ned for gentagelserne og sender det ustemte pumpeorgel og forudsigeligheden på pension.
Roskilde Festival: Se hele vores dækning
Koncert.