Seun Anikulapo Kuti & Femi Kuti – energisk afrobeat-opvisning

Tiden gik hurtigt i selskab med Kuti-brødrene. Knap tre timer blev det til, da Seun og Femi belejrede Arena, men selv ikke på en festival, hvor man normalt zapper hurtigt rundt mellem koncerterne, virkede tre sammenhængende timers afrobeat malplaceret. Tværtimod holdt de karismatiske sønner af den nigerianske afrobeat-legende Fela Kuti fanen ekstremt højt hele vejen.

Først spillede lillebror Seun et sæt med sin fars gamle gruppe Egypt 80, så spillede Femi med sit eget band, Positive Force, og endelig mødtes hele herligheden i en tyve mand stor gruppe af dansere, sangere og musikere, hvor brødrene spillede sammen for første gang nogensinde i Europa.

På den måde lykkedes det også og vise afrobeat-genrens diversitet.  Seun indledte med et klassisk og ekstremt energisk sæt, med lange funkmættede numre, der mindede ekstremt meget om faderes. Femi tog over med et lydmæssigt mere tæmmet, men kompositorisk mere afvekslende sæt med masser af elementer af både afropop og –jazz . Og sammen leverede de en mellemting, der om noget havde endnu mere nerve.

Trods deres forskelligheder fornægtede slægtskabet sig imidlertid ikke.  Evnen til at kombinere showmanship med et ekstremt musikalsk overskud har de nemlig i dén grad til fældes.

Roskilde Festival: Se hele vores dækning

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af