Aura

Helt nøgen står hun der, Aura, på coveret af sit andet album. Og det kan næsten virke lidt sørgeligt, men coverets æbleskrællende soft porn er faktisk det mest spændende ved den danske sangerindes tilbagevenden til diverse radiokanaler efter 2008-debuten ‘Columbine’.

Det er nemlig en overordentlig omgang kønsløs popmusik, Aura her disker op med. Farvel til den naive pige med de charmerende tendenser, og velkommen til et overproduceret popfløde-univers, der er spækket til op over begge ører med OMG-fremkaldende klichétekster a la »I’m chasing a dream for a livin’« og flere lige-til-at-gå-til-skabeloner end Jørgen Clevin.

‘Reconnect’ og ‘Into the Wild’ dyrker begge den sarte ballade med piano og strygere i overflod. Banalt, aldrig rigtig dybtfølt, og når førstnævnte bliver spædet op med et slesk r’n’b-beat flyder bægeret over. Hos Aura kommer popmusikken i mange former og farver, og konstant spædes der op med sangerindens Lady Gaga-lignende fraseringer, der gang på gang tager ord derud, hvor de ikke giver mening længere.

‘Recipe’ er en sukkersød Jason Mraz-sovepille, der ikke gør selv den mindste partikel fortræd, og på ‘What’s It’s Like’ dyrkes lillepigen i storbyen med happy-go-lucky-guitar og simple trommer. Emilias 90’er-hit ‘Big Big World’ toner frem i hukommelsen, og læg dertil en afsluttende og komplet tåkrummende spoken word-sekvens.

Bedst er singlen ‘Geronimo’, der trods alt har et fængende omkvæd. Hvilket dog ikke ændrer på de lalleglade volapyk-ordspil, der sammen med indianer-kor og stammetrommer burde få ‘Danser med ulve’ til at vende sig på dvd-hylden. Det kan godt være, Aura er nøgen på coveret. Ja, her skulle der så være kommet et ‘men’, det gør der bare ikke.