Slowolf

Ud over singlen ’See U in My Dreams’ har vi ikke hørt meget til Andreas Asinghs mystiske enmandsprojekt, Slowolf. Nu løftes lidt af sløret med den første del af en trilogi: Et minialbum, der ikke umiddelbart er let at genrebestemme.

På den electropoppede ’Battles’ får Asinghs hæse og drømmende falsetvokal således hjælp af både lyse synth og en rocket guitarsolo. Med ’See U in My Dreams’ får vi resten af paletten, for her lægger et hiphop-beat en tyk bund, mens falsetvokal, keyboard og synthesizer sørger for lys pop. Det er storladent, poppet og fængende, men samtidig tungt og dystert. Og det er netop det, der gør debuten interessant, for bag de dystre og tonstunge beats ligger de lyse toner og skaber en melodiøs baggrund.

Læs også: Top Track: Slowolf ‘See U In My Dreams’

Den dreampoppede ’Knight Rider’ sørger for et lidt lysere udtryk og er pladens klart flotteste nummer. Her får en smuk, lettere forvrænget westernguitar den største del af ytringsfriheden, mens Asinghs smukke, og mindre hæse, vokal overgiver sig til sin kvindelige frelser.

Janteloven er lagt på hylden, for albummet tager de største kasteskyts i brug. Således gæstes det poprockede hiphop-monster ’Dance Floor’ af Raekwon fra Wu-Tang Clan, ligesom det indledes af Beastie Boys-frasen »body movin’«.

Det er befriende storladent, men pladens samlede udtryk bliver trods alt en anelse for tungt i længden. Lidt flere melodiske stykker som guitaråbningen på ’Knight Rider’ ville gøre det hele mere holdbart, men der er ingen tvivl om, at ’Seven’ er et seriøst og indbydende løft af sløret.