Dum Dum Girls – Dum Dum og tom-tom
Havde Dum Dum Girls besøgt Lille Vega en uge senere kunne de med lidt god vilje have indgået i den kommende Golden Days festival, der stiller skarpt på 1950’erne. Når talen falder på den kvindelige kvartet er det ofte kombinationen af girlgroup-vokalharmonier og tykt reverb-indsmurte guitarriff der bliver fremhævet, men ligeså karakteristisk er gruppens brug af 50’ernes tom-tom-beat, der gik igen på flere numre, heriblandt ’Teardrops On My Pillow’ og den nye ’I Got Nothing’ fra bandets kommende ep.
Desværre bevirkede dette også, at mange af de ellers velfremførte tracks flød sammen, godt hjulpet på vej af en til tider mudret lyd. Dette skete blandt andet på ’Always Looking’, hvor guitaristen Jules’ catchy surf-guitar blev begravet, mens forsanger Dee Dees vokal på ’Bedroom Eyes’ gentagne gange faldt igennem.
Aftenen demonstrerede heldigvis også hvad der i stigende grad synes at manifestere sig på gruppens udgivelser, nemlig at Dee Dee, som bandets kreative primus motor, mestrer balladerne og den klassiske popsangskrivning til fingerspidserne. Den ubestridte showstopper indtraf i form af ’Coming Down’, en over seks minutter lang, uendeligt graciøs ballade, der med god grund er blevet beskyldt for at låne heftigt af Mazzy Stars ’Fade Into You’, men hvis tungt faldende trommer og velpolstrede reverb-væg komplementerede hinanden perfekt.
Læs anmeldelse: Dum Dum Girls ‘Only in Dreams’
Ligeledes på ’Coming Down’ fik Dee Dee lejlighed til at vise sine vokale evner, da hun halvvejs inde i sangen avancerede så kraftfuldt i registret, at man næsten blev bange for, at stemmebåndet ville knække over. Balladerne fik også guitaristen Jules til at glimre med sine glitrende, simple småfraser, der sammen med Dee Dees Chrissie Hynde-inspirerede stemme sendte tankestrømmene hen mod The Pretenders’ velmagtsdage.
Publikumskontakten blev holdt på et minimum, og de få, lidt kejtede forsøg fik hurtigt en til at forstå hvorfor. På trods af stålblik, stiv maske og styr på æstetikken, virker Dee Dee langt fra som den fødte frontkvinde, men mere som den stille pige i klassen, der hellere vil lukke sig inde på værelset med en guitar og en spolebåndsoptager. Det nye nummer ’Season In Hell’, også fra den kommende ep, gjorde dog sit for at opveje den manglende scenedynamik med sprælsk jangle-pop lånt fra The Cure og afværgede tom-tom-tomgangen.
