Sic Alps

Garagerockerne i Sic Alps fik en anderledes idé, før de skulle skabe denne plade. De ville kombinere deres egen skramlede lo-fi-lyd med den polerede melodiøsitet, som The Beatles mestrede omkring ’Rubber Soul’.

Umiddelbart kan ideen lyde som en utopisk selvmodsigelse, men flere gange undervejs på San Francisco-kvartettens femte studiealbum lader det sig faktisk gøre at fusionere strygere og George Harrison-riff med Sic Alps’ særegne og nærmest dvaske garagerock, som vi kender den fra deres tidligere udgivelser.

Især på ’Moviehead’ lykkedes det interessante cocktail-påfund til fulde, ligesom førstesinglen ’Glyphs’ sender John Lennon på et spændende pseudovisit et sted i grunge-perioden. Også den fængende rock’n’roll-basker ’God Bless Her, I Miss Her’ er så sandelig et lyt værd.

Læs anmeldelse: Sic Alps ‘Napa Asylum’

Ulykkeligvis bliver det ikke til mange flere højdepunkter på en plade, der langsomt taber tempoet og ind i mellem går helt i stå. Sangtitlen ’Lazee Son’ taler næsten for sig selv, og på numre som ’Thylacine Man’ og ’See You On the Slopes’ veksler Mike Donovans sløsede falset mellem at være søvndyssende og energiforladt til ligefrem ugidelig.

Ærgerligt at den oprindelige idé ikke følges til dørs, for det var vitterlig en original tanke. Men når Sic Alps strippes for de opfindsomme, ekstraordinære elementer og blot slentrer sig igennem deres lo-fi-univers, så må man bare konstatere, at der findes en lang række bands – med Pavement, Beck og Guided by Voices i spidsen – som betvinger den disciplin langt bedre.