Daughter – nervøs blev til fandenivoldsk

2013 er spået som året, hvor Elena Tonra og resten af trioen Daughter får sit helt store musikalske gennembrud. Og det budskab så ud til at have forplantet sig ikke kun hos sarte sjæle og krammende kærestepar, men hos stort set alle slags festivalgængere på Northside, der sørgede for at fylde teltet foran Rød Scene til randen.

Det store fremmøde så ud til at komme en smule bag på den forsigtige forsanger Tonra, der tydeligvis var beæret, men alligevel lod sig påvirke på de første numre ’Still’ og ’Amsterdam’, hvor blikket sjældent hævede sig fra hendes fødder og kun i få glimt skuede ud over publikum. Rent musikalsk blev de dog nydeligt eksekveret med både spartansk fingerspil og støjende omkvæd, der forplantede sig mere hos publikum end hos bandet selv.

Læs anmeldelse: NorthSide: Spleen United – uværdigt og uinspireret punktum

Ærgerligt, for stor set hver gang den charmerende brite sendte et nervøst smil i publikums retning smittede det af, og man følte sig mere velkommen i Daughters sarte univers af hverdagsmelankoli og evige bølgen mellem skrøbelige vers og mere voluminøse omkvæd.

Med den The xx-klingende ’Landfill’ var det dog som om, at hæmningerne blev smidt en smule, og den spinkle frontfigur begyndte at danse i takt med de pulserende trommer og taktfaste klapsalver fra teltet. Men energien slap igen en smule op, og først mod slutningen gav Daughter sig endelig hen til musikalsk løssluppenhed, da indieperlen ’Youth’ fik teltdugen til at vibrere og ’Home’ med en fandenivoldsk afslutning nærmest toppede koncerten sekunder inden den sluttede. Desværre en smule for sent.