Kings of Convenience – med alderen på deres side

D’herrer Erlend Øye og Eirik Bøe er efterhånden et par bedagede herrer. I hver sin afslappede habitjakke kom de slentrende ind på scenen med en guitar over skulderen. Bøe rettede på sin mikrofon, inden fingrene begyndte at spille ’My Ship Isn’t Pretty’.

Det var omtrent den diametrale modsætning af den okkulte dansefest, The Knife leverede på scenen aftenen forinden. Øye var langt inde i sig selv, men det klædte ham faktisk at holde charmen lidt tilbage, mens hans lange tommelfingernegl legede på strengene. Imens overtog Bøe rollen som den småjokende. Men trods introvertheden sneg de rene guitartoner sig fjerlet rundt mellem publikum, og langsomt, uden man bemærkede det, ind under huden. At lyden kunne have været højere var en mindre detalje.

Langsomt begyndte Øyes indre lopper at røre på sig. På ’Singing Softly to Me’ fremtryllede han en trompet ud af blot læber og mimende hænder. Koncertens lille lysende højdepunkt.

Læs også: NorthSide: Spleen United – uværdigt og uinspireret punktum

Fra ’Misread’ blev bandet inviteret på scenen. Det gav det tempo, som de to trubadurer trods alt ikke kunne fremtrylle alene – og så fik det Øye til at danse. De funky toner fra trommer, elguitar og bas satte sig også hurtigt i hofterne på publikum, og da ’Boat Behind’ bød på en solo fra hver af instrumenterne, var en eftermiddagsfest i gang.

Da ’I’d Rather Dance With You’ sluttede koncerten af, var Øye og Bøe tilbage i ungdommens klæder. Det klædte dem, men faktisk var der noget betagende over at se de to, som de ældre herrer de efterhånden er.