Synd og Skam

Synd og Skam sprang i efteråret ud af undergrunden som en ADHD-diagnosticeret trold af en æske. Med deres eklektiske og helt igennem fænomenale mikstur af anarkistisk (post)punk, avantgardistisk improvisation, baldret syrerock og skæv poesi injicerede de med debut-ep’en ’Blafret ør af kjoler’ den danske rockscene med et forfriskende skud galskab.

Debutalbummet er savet over i to dele, hvoraf anden halvdel først udkommer til efteråret. Lidt utraditionelt, men denne første del skuffer heldigvis ingenlunde. Synd og Skam er nemlig fortsat helt deres egne.

Part 1 består af fire numre med en samlet spilletid på lige under en halv time. To små fugaer i a-mol åbner og afslutter udgivelsen. Åbningskompositionen gæstes af vokalisten Jonas Okholm fra de københavnske no wave-weirdos Spost. Her rabler Okholm vidunderligt skizoide nonsens-mantraer såsom »der røg sæben« og »luk røven« henover et blidt vuggende synth-meleret lydtapet, mens den afsluttende komposition er en instrumental variation over selvsamme musikalske motiv.

Læs anmeldelse: Synd og Skam ‘Blafret ør af kjoler’

Fugaerne indrammer to længere numre, henholdsvis den 12 minutter lange ’Flyver fugle’ og det ni minutter lange titelnummer. Her accelererer udgivelsen for alvor. Førstnævnte er et kaotisk collageagtigt mesterstykke, hvor blandingen af frenetisk feedback-rabalder, percussive freak-outs, synth-malstrømme og forsanger Asger Hartvigs maniske vokaludgydelser rammer fuldkommen plet. Titelnummeret er derimod en mere afdæmpet sag, der glimrende viser, at drengene også er skidegode, når der skrues ned for galskaben og op for ømheden.

Der er med andre ord masser af grunde til at glæde sig til mere til efteråret.