Synd og Skam
Du kan lige så godt begynde at smøre øregangene. Synd og Skam er et af de mest spændende og kompromisløse knopskud i dansk rock pt. og debut-ep’en ‘Blafret ør af kjoler’ fortjener, om ikke at blive elsket betingelsesløst, så i hvert fald at blive hørt og taget stilling til.
Referencepunkterne er få og spredte, men især Nick Caves tidlige, postpunkede eskapader med The Birthday Party og Brabrand-poeten Peter Laugesens hyppige sammenstød med rockbandet Singvogel springer frem i bevidstheden som værdige sammenligninger.
Og selv noget så umiddelbart utilpasset som Synd og Skams kakofoniske vanvidsrock har selvfølgelig en vis opskrift, en slags rim og ræson bag galskaben. ‘Svimmel og godt tilpas’, ‘Sikken et rødt lys’ og ‘Ulvene omkring’ er alle et eller andet sted variationer på den gammelkendte loud-quiet-loud-formel – blot vredet af led, så vekselvirkningen mellem beherskede, stramme vers og omkvæd, der smadrer uregerligt rundt på øvelokalets gulv snarere må karakteriseres som kaos-orden-kaos.
Læs også: Top Track: Synd & Skam ‘Ulvene omkring’
Afvigeren er ‘Bruce’, hvor rodet ruger og truer i baggrunden hele nummeret igennem med et rytmespor som et trommesæt, sparket ned gennem uendelige etager af en trappeopgang, mens Asger Hartvig Nielsen skildrer ømme tømmermænd og morgenkysset dagen derpå i smukke, nærmest haiku-enkle linjer: »Trængt i omfattende frihed / blafret ør af kjoler / i vuggende bevægelser / i din mund en utrolig / varm varme / et lys i øjnene / og givende og gennemblødt«.
Synd og Skam er et klassisk, antikonformistisk råb fra undergrunden, men for en gangs skyld et, der er højt nok til at det bør runge hele vejen op i systemet. Et musikalsk og poetisk frontalangreb på tilværelsens ulidelige pænhed.