Den Sorte Skole – effektiv eftersidning

Den Sorte Skole – effektiv eftersidning
Foto: Tue Blichfeldt

Selv om Den Sorte Skole allerede inden deres koncert havde meldt ud, at denne optræden langt fra ville blive samme fest som deres sample-manifestation af Roskildes Festivals jubilæum i 2010, så var stemningen i teltet allerede inden koncertens start tæt på kogepunktet. Og den blev på ingen måde mindre intens, da de fingernemme lydtroldmænd Simon Dokkedal og Martin Højlund satte strøm til deres plader og fra start blæste en buldrende bas gennem rygsøjlen på publikum.

Herfra diskede dj-duoen op med numre fra deres nyeste lydmæssige opdagelsesrejse, albummet ’Lektion #3’, der består af tusindvis af samples og lyde fra alle verdenshjørner. Således blev både afrikansk stammesang, møgbeskidt sydstatssoul og græsk zorba kørt igennem Den Sorte Skoles maskine og leveret med deres kendetegnende tunge beats og rytmiske perfektion, der til tider nåede hypnotiserende højder.

Læs anmeldelse: Den Sorte Skole ‘Lektion #3’

Den musikalske odysse nåede dog aldrig rigtig et reelt klimaks – til det var flere passager lidt for anonyme. Men så snart de to sample-genier skruede op for intensiteten og bassen, havde de og deres vinylers riller igen publikum i deres hule hånd.

Koncert. Roskilde Festival, Arena.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af