Kaka – til fest med kammeraterne

Kaka – til fest med kammeraterne
Foto: Peter Witt

»Lå-lå-lå-lå-lå-lå-lå«, lød det i det proppede festklare telt inden dancehall-musikeren Kaka overhovedet havde svunget sine dreadlocks på scenen. Og fest fik de, fra det sekund Kaka flanerede på scenen i sort jakkesæt med tilhørende slips.

Sammen med et seks mand stort band og Fresh-I som hypeman, lagde Kaka ud med fire af sine egne sange, hvor han fik flexet sit dygtige maskinelle flow i flere tempi og bevidst, at han er mere end en kopi af Natasja. Festen var i gang trods halvbanale danske tekster og manglende diversitet i dang-dang-dang-dang-trommelyd.

Læs også: Bliv klar til Roskilde: Hør Rihannas 10 bedste sange

Så overlod Kaka scenen til Donkey Sound-kammeraterne. Først Shaka Loveless og fælles ’Tomgang’sang, så til Wafande og deres nummer ’Gi’ mig et smil’ og senere til Pharfar og hittet ’La’ mig rulle dig’. Dancehallfesten eksploderede, men blev et billede på, at unge Kaka manglede farve på sin egen palet, ligesom Fresh-I gjorde i sit ordforråd, der primært bestod af »nede med«, »lav noget larm« og »når jeg siger…«.

Læs også: Guide: Herrernes festival-essentials under 500 kroner

Kun på næstsidste nummer ‘Bang Bang (Reggaejam)’ nåede ekstasen og fællessangen op på samme niveau som ved kammeraternes jamaicanske udladelser. Men den sveddryppende fest kunne hverken mangelende spændvidde eller tunge joints røre ved.

Koncert. Roskilde Festival, Pavilion Junior.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af