Justin Timberlake ‘The 20/20 Experience 2 of 2’

Efter flere års ihærdige bestræbelser på at bryde igennem både som blockbuster-venlig Hollywood-skuespiller og komiker-darling med blandt andre BFF’en Jimmy Fallon, var det med linealskarp professionalisme, at Memphis-charmøren Justin Timberlake tidligere i år vendte tilbage til poppen. Comebackalbummet ’The 20/20 Experience’ var et pompøst orkestreret strygerpop-opus med producermakkeren Timbalands signaturkreationer, men med mindre klubstemning og mere oldschool Fred Astaire-charme. Velkendt, men vellykket.

Så man undrer sig virkelig over, at Timberlake og stjerneproduceren ikke bare har ladet dét album spille sine sprødt karamelliserede toner ud. For albumprojektets anden halvdel er oftest en gumpetungt, stilforfjumret, alt for slesk og overordnet set småkikset opfølger, som genopliver ’FutureSex/LoveSounds’-lyden uden at forny den særligt. Det, som virkede knitrende sprødt i midten af 00’erne, virker pludselig nostalgisk og dateret.

Læs også: Justin Timberlake giver koncert  København

Og numrene på albummet er alt for ofte alt for lange. Respekt for at udfordre tre et halvt-minut-mærket, men det bliver på bekostning af melodien, som på den klistresøde ’Not a Bad Thing’ og ’True Blood’, der forsøger at bringe ’sexy back’ i en ærgerlig ’Thriller’-pastiche. Og så taler vi ikke om ’Murder’, hvor Jay Z alt andet end brillerer med malplaceret Yoko Ono-bashing.

Justins vokal er stadig en uovertruffen værdig kandidat til den eftertragtede ’Prince of Pop’-titel, især på den disco-smækre ’Take Back the Night’, sirupsballaden ’Amnesia’ og den sydstatsflirtende croonbasker ’Drink You Away’. Men hvis makkerparret havde tyndet ud i materialet, ville 2013 måske have budt på ét enkelt genialt album, i stedet for over 140 minutters nyudgivet materiale.