ceo

Det er svært at blive klog på svenske Eric Berglund og hans andet soloalbum under kunstnernavnet ceo.

På den ene side overvældes man af det tidligere Tough Alliance-medlems fornemme produktionsarbejde og hans eminente sans for melodiske raffinementer, som lifligt kærtegner med et væld af tryllenumre. Men på den anden side er det som om, albummets otte sange mangler egentlig gennemslagskraft. Størsteparten af numrene er ikke egentlige sange, men former sig i stedet som små, snørklede instrumentale vignetter, der konstant underminerer albummets struktur uden at gøre stort væsen af sig.

Og det kan godt irritere, når nu navnet Eric Berglund tidligere har været synonym med en ret så fandenivoldsk popsangskrivning, som ofte fremstod helt igennem unik. Især fordi, Berglund aldrig rigtigt har gået synderligt meget op i konventioner, hvilket da så sandelig også er hørbart her.

Læs anmeldelse: ceo ‘White Magic’

Tag bare titelnummeret og førstesinglen ‘Whorehouse’, der med et skævt, metallisk beat og et omkvæd, som kun svenskerne kan skrive dem, åbenbarer sig som en ret så særegen ørehænger. Men også afslutningsnummeret ‘OMG’ imponerer med gedigne hiphop-referencer, sfærisk harpespil og et tårnende kvindekor, som tilfører sangen en ophøjet patos, der i ringere hænder kunne have fået hele herligheden til at briste.

Desværre hører disse højdepunkter til sjældenhederne på albummet, som alt for ofte fremstår rodet, hvis ikke decideret fortænkt. Og det er virkelig synd, for det virker vitterlig som om, der er brugt tid på at konstruere albummets imponerende lydside.