Nikolaj Nørlund

Nikolaj Nørlund har altid været demokratisk anlagt. Frem for at indtage rollen som almægtig kontrolfreak har han med jævne mellemrum inviteret andre kreative sjæle til at give deres besyv med i skabelsesprocessen. Således også i denne ombæring.

Samarbejdspartnerne tæller denne gang filminstruktøren Martin de Thurah, forfatterne Naja Marie Aidt, Peter Laugesen og Bjørn Rasmussen samt en flok rutinerede musikere, hvoraf navnligt guitarist Jakob Bros kantede og opfindsomme spil gør en god figur.

Hovedpersonen og de Thurah har udarbejdet små idéoplæg til hovedparten af albummets sange, og instruktørens sans for billedmageri præger i særdeleshed det flakkende åbningsnummer ‘12.000 km’, der med sin løbske basgang, et næsten udvisket synth-tema og en forførerisk hviskende kvindestemme får karakter af en fire minutters pulserende roadmovie. Det filmiske farver ligeledes den blidt vuggende ‘Skyggevals’, som er en lille knugende og minimalistisk kærlighedssang forklædt som en småsentimental popserenade i valsetempo.

Læs anmeldelse: Nikolaj Nørlund ‘Alt sammen, lige nu’

Ligeledes fungerer de tre forfatteres tekst-bidrag som kærkomne tilføjelser til den Nørlund’ske ordpalet. Navnligt brillerer Bjørn Rasmussen med heftigt billedskabende poesi på det knuselskeligt fjantede natteravns-portræt ‘Hvid røg og tekno’, hvor det blandt andet lyder: »Husblas i håret på kvinder og mænd / asfalt og opkast og hunde der finder hjem / jeg ved at folk snakker om mig på gaden / hvid røg og tekno, ikke at jeg er paven / jeg skriver en liste over de smukkeste ting / inviterer alverden ned i den smalleste seng«.

Med hjælp fra vennerne er det således atter lykkedes den rutinerede sangsmed at strikke en både lyrisk og musikalsk potent samling sange sammen.