Luke Abbott
Luke Abbott har med sit andet fuldlængdealbum præsteret endnu en sitrende udgivelse på James Holdens Border Community-selskab, der med et svømmende univers er let at fortabe sig i.
Den britiske producer har denne gang kastet sig over ni udforskende elektroniske kompositioner, der flyder ind i hinanden og skaber en imponerende symmetrisk rejse i deres helhed.
De endelige tracks primært består af live-optagelser, og Abbott har forklaret, at improvisation var en vigtig del af processen. På albummet træder han et skridt tilbage til den helt tonebaserede og minimalistiske electro, der netop pirrer både de visuelle og auditive sanser i en simpel, men alligevel abstrakt kalejdoskopisk atmosfære.
Den korte intro, ‘Two Degrees’, fortsætter umiddelbart ind i det 12 minutter lange ‘Amphis’, der afvejer sitrende syrede synths med faretruende dybe droner, hele tiden med en mediterende og guidende balance. ‘Highrise’ er som pladens symmetriske midte opløftende med et mere klubvenligt beat, der vækker minder om James Holden.
Derefter bevæger stemningskurven sig atter nedad for at ende med ‘Amphis (Reprise)’, der er direkte transcenderende med sine høje og sørgmodige toner, som på alle måder indikerer afslutning eller måske ligefrem genfødsel. Pladens cykliske opbygning er imponerende fin i detaljen, og numrenes stemningsstadiers lighed med dem, et menneske gennemgår fra barn til gammel er slående og smuk. Helheden kan være krævende, men er afgørende åbenbarende.
Læs anmeldelse: Luke Abbott ‘Holkham Drones’