Goat – et sprudlende og fascinerende bekendtskab
Bassisten var iklædt en burka, og leadguitaristen lignede både en bøddel fra middelalderen og The Gimp fra ‘Pulp Fiction’. Nej, vi var ikke til fastelavnsfest for afvigere, men derimod i Store Vega med svenske Goat, som i den grad viste formatet som et sprudlende og dybt betagende live-bekendtskab.
‘Talk to God’ indledte og lagde op til en yderst lovende seance med det gådefulde ensemble, hvis mystik i høj grad skyldes, at man ikke ved, hvem der gemmer sig bag kostumerne, og hvor mange medlemmer, som udgør gruppen.
Fredag aften talte konstellationen syv personer: To guitarister, en bassist (i helt forrygende groovy form), en percussionist, en trommeslager og to sangerinder.
Læs anmeldelse: Goat ‘Commune’
Selv om Goat i interviews understreger, at deres egoer ophører, når de indtræder i bandet, og gør en dyd ud af at smelte sammen i en kollektivistisk ånd på scenen, var det trods alt sangerinderne, som var det primære fokus for opmærksomheden. Som shaministiske ypperstepræstinder svang de, dansende og messende, trolddomsstave udover forsamlingen, som allerede var i trance grundet musikernes ferme greb om instrumenterne.
Fusionen af verdensmusik og psychrock var frydefuldt organisk og jammet. ‘Let it Bleed’, ‘Run to Your Mama’, ‘Hide from the Sun’ og ‘Det som aldrig förändras/Diarabi’ blev sendt udover scenekanten som massive og overvældende live-bastarder, så Princes mantra om ’real music played by real musicians’ materialiserede sig som en eviggyldig sandhed.
Bandets bundsolide samspil gav dem også lejlighed til at liste nogle overraskelser ind i de legende og udforskende jams. Blandt andet indgik riffet fra Rolling Stones’ ‘(I Can’t Get No) Satisfaction’ med største selvfølgelighed i den hypnotiserende ‘Words’.
Det er ikke kun på plade og i artikler, at Goat fascinerer. Bandet gør sig i allerhøjeste grad også fortjent til hypen som et eminent live-band, hvilket de understregede til fulde i et forført Store Vega.
Læs også: Top Track: Goat ‘Words’
