First Aid Kit – eksplosivitet på bekostning af inderlighed
Uden deres to backup-musikere, uden deres egne mikrofoner og uden øjenkontakt med publikum. Aftenens højdepunkt i DR’s svagt oplyste, puppelignende koncertsal indtraf halvvejs inde i koncerten med blændende talentfulde First Aid Kit: Under skæret fra en enkelt lysbræmme, ansigt til ansigt mod hinanden og med Klaras unplugged-guitar som eneste akkompagnement, leverede de to Söderberg-søstre en hjemsøgende intim version af den længelsfulde ’Ghost Town’ fra deres debutalbum ‘The Big Black and The Blue’ for et åndeløst publikum.
Alt kunne høres i den smukke sal – den enkelte øl, som en tørstig publikumsgænger lukkede op, iPhonens klik fra en koncertgænger, der tilluskede sig en forevigelse af øjeblikket, og det forkølede host fra en tredje. Men også First Aid Kits uovertrufne sangskriverevner og Klara og Johannas vidunderligt klangfulde vokalharmonier, der fik lov at komme helt ud over scenekanten i den intime setting. Ikke det mest originale koncertgreb nogensinde oplevet, men ikke destro mindre det mest effektfulde den aften.
Forinden da havde søstrene Söderberg – überstylede i guldkjoler og matchende gyldne Swedish Hasbeens-træsko – leveret en håndfuld af deres rørende sarte, men også overvældende vitale sange, der alle var blevet trukket en anelse op i tempo og havde fået tilføjet mere massive trommer. Det mere bastante lydbillede tillod Klara at forlade mikrofonstativet gentagende gange og jamme med pedalsteel-guitarist Melvin Duffy, mens den spinkelfine Johanna slowmotion-headbangede sin lange gyldne hårpragt bag tangenterne.
First Aid Kits kompositioner har vokset sig større og mere omfangsrige på deres tredje albumudspil, ‘Stay Gold’, hvilket også gjorde sig gældende på størstedelen af setlistens sange. Det højere tempo medførte desværre bare, at flere af sangene – såsom ’Master Pretender’, ’Heaven Knows’ og ’King of the World’ – virkede noget forhastede og ufokuserede. Det eksplosive blev på bekostning af inderligheden.
Læs anmeldelse: First Aid Kit ‘Stay Gold’
De allerbedste fremførelser var derfor de mere enkle: Den fine coming-of-age-eskapistiske ’Waitress Song’, den blidt valsende ’Cedar Lane’, hvor pedalsteel-guitaren fik lov at synge hjerteskærende, den langsomt voksende ’Shattered & Hollow’ og ekstranummeret, den vanvittigt smukke ’A Long Time Ago’.
Publikums stående bifald ovenpå den udødelige countryhyldest ’Emmylou’ som sidste ekstranummer bevidnede dog, at First Aid Kit kan noget helt særligt med deres nordisk kuldslåede countryfolk – uptempo eller ej.