Charli XCX fører an i ny Tinderbox-pakke

Charli XCX fører an i ny Tinderbox-pakke

Med Kent og Eagles of Death Metal i front afslørede Tinderbox i december en decideret ‘rockpakke’, men i dag er der andre boller på suppen. Fem nye navne er kommet på plakaten, og denne gang er der ikke nogen specifik vinkel på navneslippet.

De fem navne er: Charli XCX, Passenger, De Eneste To, Lars H.U.G. og Carpark North.

Hun udgav det allerede i USA i december, men i januar får Europa også mulighed for at høre Charli XCX’s nye album ‘Sucker’, der blandt andet indeholder hits som ‘Boom Clap’ og ‘Break the Rules’.  Charli er for tiden ved at slå ekstremt bredt igennem i USA, godt hjulpet på vej af hendes feature på Iggy Azaleas kæmpehit ‘Fancy’ fra 2014.

Passenger havde i 2014 stor succes med sangen ‘Let Her Go’, mens både De Eneste To og veteranen Lars H.U.G. kommer forbi med solide album fra sidste år.

Til sidst skal det også lige tilføjes, at festivalen i ly at nytåret føjede dj-duoen Axwell & Ingrosso til programmet.

Læs også: Et nyt musikår: 13 danske album vi glæder os ustyrligt til i 2015

Læs også: Det skal du høre i januar: 11 spændende album til at starte året med

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af