Her er ugens ni fedeste fester, der styrer uden om modeugen

Modeugen er over os. Vi har samlet de bedste festtilbud, der absolut intet har med tøj at gøre.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Newyorker-rapper løs på Rust
Torsdagens hovednavn på Rust, rapperen Smoke DZA, kommer Straight outta Harlem. Han var tidligere den ene halvdel af duoen Smoke & Numbers, men har siden 2008 kørt solostilen og undervejs skrevet for Sean Kingston og Hi-Tek, samarbejdet med navne som ASAP Rocky og Kendrick Lamar samt turneret med både Snoop Dogg, Wiz Khalifa og Method Man. Nå ja, og så har han såmænd også sit eget tøjmærke: Munchees Clothing. Opvarmningen sætter til gengæld spot på den lokale talentmasse, når tre repræsentanter fra Amager-crewet Cannibal Records – J-Mix, Icekiid og Hakeem – står på scenen.

Rust Natkoncert: Smoke DZA
Torsdag den 29. januar
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bromance-fest i rå rammer
Distortion vågner for en stund op af vinterhiet, når de præsenterer det toneangivende franske label Bromance Records i rå og industrielle rammer på den nedlagte lakfabrik PB43, der tidligere har lagt hus Action Hygge-fester. Stilen er en bastung blanding af hiphop og house, og især Brodinski er lidt af et scoop, taget i betragtning at han har turneret og samarbejdet med Kanye West. Navne som GENER8ION, Myd og Sam Tiba er dog også værd at tjekke ud. Som sidekick til de franske baselegantierer dukker Joakim Skovbjerg og den faste Distortion-festleverandør, DJ Er Du Dum Eller Hvad, også op.

Distortion X Bromance: Homieland Tour 
Fredag den 30. januar
Bygning 5, København S
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Chase & Status indtager Amager Bio
Den bastunge producer- dj-duo Chase & Status rammer fredag Amager Bio, når spillestedet midlertidigt bliver omdannet til natklub. Med beundrere som Pharrell, Rihanna og Jay Z og massive koncerter på Roskilde Festival er det helt sikkert, at der kommer beskidte bangere bragende ud af højtalerne fra »nogle af de mest interessante producer i England«, som Pharrell har kaldt dem.

Chase & Status
Fredag den 30. januar
Amager Bio, København S
Læs mere om festen på Facebook

Analogik


Funky grooves og balkan-rytmer på Godsbanen

Det bliver en funky aften, når Godsbanen i Aarhus åbner dørene for Analogik, Danish Machines og Dj Univers. Baren skulle være uforskammet billig, til når man altså ikke rammer gulvet til Analogiks humørsyge blanding af alt fra electro og balkan til jazz og hiphop.

Analogik x Danish Machines x Dj Universe
Fredag den 30. januar
Godsbanen, Aarhus
Læs mere om festen på Facebook

Superhoe


Superhoe svinger pisken
Efter en lang, men velfortjent juleferie er Superhoe tilbage på deres faste crime scene, Jolene i Kødbyen, hvor deres 15. arrangement finder sted fredag aften. Tim Driver, Rex Mundi, Jun Phillip Kamata og Rasmus Scratch Jensen, der alle er en del af Superhoe-festcrewet, svinger pisken over dansegulvet til den bitre ende.

Superhoe#15
Fredag den 30. januar
Jolene, København V
Læs mere om festen på Facebook

BlueVelvet


Rutinerede rotter vender plader
Lørdag aften står et par af Københavns mest rutinerede pladevendere bag pulten på BlueVelvet i Studiestræde. Både Mathias Mesteño og Kim Kemi har i mange år huseret til fester i alle hjørner og afkroge af byen, og skal man tro Facebook-eventen, bliver det »en fest, der helt sikker vil tage vejret fra dig og lede dig direkte ud på gulvet«.

BlueVelvet: Mathias Mesteño & Kim Kemi
Lørdag den 31. Januar
BlueVelvet, København K
Læs mere om festen på Facebook

Regelbau


Regelbau går berlinerbesøg på Godsbanen
Efter at have været nødsaget til at flytte location er Regelbau #8 nu klar til at løbe af stablen. De får den berlin-bosatte dj JM Moser bag pulten, som er klar til at servere svedige toner, som han fast gør på Berlin Community Radio sammen med resten af BCR-slænget. Forvent en rejse gennem house-musikkens mangfoldighed lørdag aften på Godsbanen.

Regelbau #8 
Lørdag den 31. Januar
Godsbanen, Aarhus
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Canadisk troldmand tryller på Culture Box
Vil du have elektronisk eskapisme i topklasse, er Culture Box (som altid) et oplagt sted at bruge din lørdag aften. Denne weekend kigger canadiske Matthew Jonson, der står bag det respekterede Wagon Repair-label, forbi med sin sømløse fusion af house og techno, der også smugler tricks fra drum’n’bass og electro ind i mikset.

Culture Box Presents Mathew Jonson
Lørdag den 31. Januar
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Move D skaber igen groovy house-toner på Harvey
Harvey kan igen sige velkommen til den tyske house-forkynder Move D. Bag navnet står David Moufang, og med sine groovy sets indbyder han til, at man bliver på gulvet i lang tid. Det var i hvert fald hvad der sket, da han for præcis et år siden også var at finde bag Harveys pult.

Harvey x Move D
Lørdag den 31. Januar
Harvey, København V
Læs mere om festen på Facebook 

Læs også: 20 koncerter du skal opleve i februar

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af