Den nordirske teenager Bridie Monds-Watson har ulmet et par år i hjemlandet med sine sårbare og skrabede singer/songwriter-sange, men står nu over for et større gennembrud. Utvivlsomt hjulpet godt på vej af singlen her, der præsenterer hendes spinkle sangstruktur og hæse, sødmefulde vokal i et større lydbillede, som blotlægger en meget bredere bane for hende at udfolde sig på.
Nummeret stammer oprindeligt fra en to år gammel ep, men får fornyet liv takket være bølgeskvulp, dulmende basgang, kælne strygere og et flødeskumsblødt elektrisk piano. Og når hun til slut synger »I’d pray for you and you know I don’t like Jesus«, bringer hun os helt i knæ.
Seneste Top Track: Waldo & Marsha ‘You’re the Woman I Desire’
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.