Ulige Numre smider tøjet på den nye single ‘Halvnøgen’

Ulige Numre smider tøjet på den nye single ‘Halvnøgen’

Ulige Numre spiller i februar udsolgt koncert til årets udgave af Frost, hvor de optræder med numre fra deres kommende album ‘Grand Prix‘ på Arbejdermuseet. Albummets første single ‘Halvnøgen’ er netop sluppet ud og kan lyttes til ovre hos DR.dk, hvor sangen er Ugens Uundgåelige på P3.

‘Halvnøgen’ er Ulige Numre, som man kender dem, om end i en endnu mere ingen-dikkedarer-udgave: En dansende guitar, guidende trommer og Carl Emils troubadur-vokal, der går en tur ned gennem barndommens gade. Med emner som barnlig naivitet og drømmende udsigter til fremtiden står man sammen med Ulige Numre af på ‘drømmenes perron’ – tilbage til den tid, hvor det hele var lettere, og man bare kunne grine af de sure sider af tilværelsen.

»Du vil blive løjet for / du vil blive lovet noget / men du skal grine af det«.

‘Grand Prix’ forventes at være på gaden senere på foråret, og albummet produceret i Stockholm sammen med svenske Lasse Mårten, som også har arbejdet med Lykke Li.

Hør nummeret hos DR.dk HER.

Læs også: 20 koncerter du skal glæde dig til i februar

Læs også: 13 danske album vi glæder os ustyrligt til i 2015 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af