Florence afslører nyt album – se højdramatisk video til singlen ‘What Kind of Man’

Florence afslører nyt album – se højdramatisk video til singlen ‘What Kind of Man’

Efter iTunes var lidt for hurtige med at dele nyheden om Florence + The Machines nye album har briternes lejr sikkert haft travlt med at få nyheden ud på en ordentligt måde. Tidligere på ugen kom videoen til ‘How Big, How Blue, How Beautiful’, som nu har vist sig at være navnet på gruppens næste album, der udkommer den 1. juni – lige i tide til deres optræden på Roskilde Festival.

Samtidig har Florence også udsendt den officielle førstesingle ‘What Kind of Man’ og en medfølgende musikvideo. I den højdramatiske billedside ses Florence Welch i række situationer, hvor  livet er ved at løbe ud af hænderne på hende, men hver gang bliver hun reddet til sidst. ‘What Kind of Man’ er en af Florence + The Machines mest hårdtslående sange og videoer til dato, hvor de er gået tilbage til mere klassiske rockdyder med sydende guitarer og Florence Welchs knivskarpe vokal.

‘How Big, How Blue, How Beautiful’ følger op på ‘Ceremonials’ fra 2011. Tjek trackliste og musikvideo nedenfor.

‘How Big How Blue How Beautiful’ tracklist
1. ‘Ship To Wreck’
2. ‘What Kind Of Man’
3. ‘How Big How Blue How Beautiful’
4. ‘Queen Of Peace’
5. ‘Various Storms & Saints’
6. ‘Delilah’
7. ‘Long & Lost’
8. ‘Caught’
9. ‘Third Eye’
10. ‘St Jude’
11. ‘Mother’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af