Future Brown

Future Brown er det nærmeste, man kommer en supergruppe inden for den urbane musiks avantgarde. Lit City Trax-ejeren J-Cush, Fade to Mind-duoen Nguzunguzu og it-dj’en Fatima Al Qadiri har alle flerkulturelle baggrunde og base i henholdsvis Chicago, Los Angeles og London, men en fælles referenceramme i New York-koryfæer som Ghe20 G0th1k-festerne, streetwear-brandet Hood By Air og DIS Magazine.

Men selv om kvartetten udspringer af det samme undergrundsmiljø, fusionerer deres lyd det bedste fra alle verdener med hjælp fra en række af tidens mest innovative vokalister. Der er drill på ’Killing Time’, r’n’g (rhythm’n’grime) på ’MVP’ og reggaeton på ’Vernáculo’. Alle postmoderne genrekonfigurationer, som forenet i Future Browns cyberpunkede univers bryder med traditionelle strukturerer og peger endnu længere ud i fremtiden. En fremtid, hvor engelsk ikke er lingua franca, og identitetspolitik er overflødiggjort, fordi de traditionelle magtstrukturerer er brudt ned.

Videoen og den spanske(!) tekst til ’Vernáculo’ er således også en kritik af den vestlige skønhedsindustri og dens hvidhedsideal, og her kommer gruppens navn i spil som en progressiv prognose. Brun er som bekendt blandingsfarven, der fremtræder, når man blander de øvrige fra paletten. I mørke er alle katte grå, og i fremtiden er alle mennesker mulatter.

Men brun har omvendt heller ingen definitiv nuance og kan changere fra lys til mørk, hvilket afspejles i det tekstuelle univers, der spænder fra den suggestive og sexpositive albumåbner ’Room 302’ med Tink på vokal til den nænsomt smukke, men næsten suicidale duet mellem Ian Isiah og Kelela på ’Dangerzone’. En debutplade med stort kritisk potentiale.

Læs også: Future Brown på vores liste over 2015’s mest lovende navne