Festivalen MusicNOW, der fokuserer på musikalske samarbejder og arrangeres af The Nationals Bryce Dessner, kan i år fejre tiårs jubilæum. I den anledning er der blevet sammensat et opsamlingsalbum med de bedste optrædener, der har været på festivalen gennem årene.
MusicNOW finder sted i Cincinnati og har altid store navne på plakaten, hvilket også kan ses på tracklisten til ‘MusicNOW – 10 Years’, som opsamlingen hedder. På pladens første track ‘Trials, Troubles, Tribulations finder man således supergruppen Sound of the South, der består af Bon Ivers Justin Vernon, Sharon Van Etten, Matthew E. White, Megafaun og Fight the Big Bull. Albummet indeholder også bidrag fra Sufjan Stevens, Grizzly Bear, Dirty Projectors og Fleet Foxes’ Robin Pecknold.
‘MusicNOW – 10 Years’ udkommer den 9. marts.
Læs også: Justin Vernon starter sin egen musikfestival
‘MusicNOW 10 Years’ trackliste
1. Sounds of the South ‘Trials, Troubles, Tribulations’
2. Robin Pecknold ‘Silver Dagger’
3. Sufjan Stevens ‘The Owl & The Tanager’
4. eighth blackbird ‘Omie Wise’
5. My Brightest Diamond ‘I Have Never Loved Someone’
6. Dirty Projectors ‘Emblem Of The World’
7. Tinariwen ‘Imidiwan Ma Tenam’
8. Tim Hecker ‘Chimeras (Live) 2011’
9. Colin Stetson ‘Nobu Take’
10. Owen Pallett ‘E Is For Estranged’
11. Erik Friedlander ‘Airstream Envy’
12. Bonnie ‘Prince’ Billy ‘Love Comes to Me’
13. Grizzly Bear ‘While You Wait For The Others’
14. The Books with Clogs ‘Classy Penguin’
15. Andrew Bird ‘Section 8 City’
16. Justin Vernon ‘Love More’