Snoop Dogg klar med Pharrell-produceret album – se ny teaser

De seneste par år har Snoop Dogg mest gjort det i alternative projekter som funkduoen 7 Days of Funk med Dâm-Funk eller reggae under kunsternavnet Snoop Lion. For første gang siden 2011 vender den rigtige Snoop nu imidlertid tilbage med et nyt album, hvor samtlige numre er produceret af den gamle samarbejdspartner Pharrell.

Albummet har fået titlen ‘Bush’ og udkommer til marts, og nedenfor kan du se en teaservideo, der byder på en bid af det nye nummer ‘Peaches N Cream’, som makkerparret for nylig luftede ved en koncert, hvor Miguel og Kendrick Lamar også gæstede. Stilen lyder til at være i tråd med Pharrells seneste soloalbum ‘Girl’, og med blandt andet Stevie Wonder på gæstelisten lader det til, at Pharrell og Snoop har gang i en funky lyd, der er mere ‘Beautiful’ end ‘Drop It Like Its Hot’.

Læs også: Årets program til Fredagsrock i Tivoli: Snoop Dogg, Belle and Sebastian m.fl. 

Læs også: Hør to nye tracks fra Snoop Dogg og Dâm-Funk

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af