Hun er andet end twerking og tyggegummipop, og det fascinerende ved tidens største kvindelige rapper er netop, at man aldrig må tage overflade for gode varer. Her er syv sider af Nicki Minaj, hvor hun stråler som kunstner.
1. Hendes rapteknik er overlegen
Det lyder måske banalt, men Nicki Minaj er helt enkelt en vanvittig god rapper. Hun er kendt for sine punchlines om, at alle bitches er hendes sønner (»all these bitches is my sons / and I don’t want custody«) og sjove og barnlige hashtag-rim (»bite me, Apple sign«), men hun behersker også old school lyriske angreb (’Four Door Aventador’) og Lil Wayne-inspirerede, frit associerende rimkaskader som på tracks som ’Did It On’ Em eller det tidlige mixtape-hit ’Itty Bitty’.
Frem for alt har hun evnen til at rappe selv komplekse tekster med så meget karisma, at hver linje bliver bedre, bare fordi hun siger den. Det er den perfekte blanding af punchlines og attitude.
Flere gode grunde til at glæde sig til Nicki Minaj på de følgende sider.
2. Hun er uforudsigeligheden selv
Hendes teknik er fantastisk, men det, der virkelig gør Nicki Minajs vers så hypnotiserende, er den uforudsigelighed, der spreder sig, hver gang hun er på et track. Hun har en række alter egoer – det mest kendte er den britiske (vistnok?) hurtigsnakker Roman Zolanski – men selv når hun ikke nødvendigvis er in character er hendes vokal en hvirvelvind af hentydninger, punchlines og vittigheder, der konstant balancerer mellem det flirtende og truende.
Denne leg mellem at være frygtindgydende og forførende er især tydelig på Minajs bedste sang fra 2014, ’Lookin’ Ass Nigga’, der i princippet bare er én lang hån mod alle der tror, at de kan komme tæt på hende – heraf titlen. For det man kan ikke, i hvert fald ikke uden at få både lyriske og rent faktiske (tjek videoen) skudsalver i livet.
3. Hun har en helt exceptionel liste af fantastiske gæstevers
Der har altid været folk, der har talt Nicki Minajs evner som rapper ned, når hun lavede et af sine syrede, superkommercielle popeksperimenter. Hvilket blandt andet førte til, at hun boykottede en koncert ved radiostationen Hot 97’s Summer Jam fordi en af værterne sagde, at hun ikke var ’rigtig hiphop’.
De stærkeste svar på anklagen har Minaj dog leveret på klassisk hiphop-vis: Ved stort set altid at være den bedste rapper, når hun gæster et track. Det mest berømte eksempel på hendes evner er det vanvittige og flerstemmige vers på Kanyes ’Monster’, der fik hele verden til at lægge mærke til denne unge, vilde Queens-rapper, men hendes scenestjælende vers på relativt konventionelle sange som Trey Songz’ ’Bottoms Up’ og Big Seans ’ASS’ har været så overvældende, at de nærmest er det eneste, man nu husker fra de sange.
4. Hun kan levere et fantastisk show
Ligesom hun kan overtage scenen med få linjer af et gæstevers er Nicki Minaj også en fuldstændig altdominerende og fascinerende skikkelse på en scene. Hun har før både forvirret og forført med den ovenstående og katolsk-inspirerede optræden til Grammy Awards i 2012 (der blandt andet inkluderede en eksorcisme) og en fuldstændig frygtløs opførsel af ’Anaconda’ til MTV EMA-awards i 2014 – og da hun var i Danmark for et par år siden, var det også en tilpas hæmningsløs indoktrinering i Nicki Minajs pink popunivers.
Hun forstår med andre ord at gøre det, som så få rappere kan: At få koncerten til at vokse ud over sine grænser og blive til en virkelig totaloplevelse. Orange Scene (vi kan ikke forestille os, at hun får Arena) kan godt forberede sig på at ændre navn til Pink Scene for et par timer.
5. Hun er enten en feministisk heltinde eller det stik modsatte
Vi er selvfølgelig nødt til at tale om ’Anaconda’, det catchy og fjollede nummer med den provokerende video, der fik hele verden til at debattere, om det her var feminisme (fordi Minaj tydeligvis har magten og er i fuld kontrol over sin egen krop og de blikke, der hviler på den) eller sexisme (fordi hun udstiller sin krop).
Vi skal ikke fælde en dom her, men man kan nok godt konstatere, at Minajs kostume-legende overseksualisering både karikerer den klassisk sexede musikvideo samtidig med, at rapperen til enhver tid fremstår som i kontrol. Nickis forsvarere har da også pointeret, at bananen, som hun skræller i videoen, bagefter smides væk som en slags kastrering, mens slutningen af videoen på ret så genial vis gør nar af stakkels Drake.
Med andre ord: Der foregår en hel del mere hos Nicki Minaj – selv i ’Anaconda’! – end det at ’udstille sig for det mandlige blik’.
6. Hendes album er altid ujævne, men aldrig kedelige
Selv om Nicki Minaj er en af de mest originale og udfordrende hiphop-kunstnere lige nu, har hun aldrig lavet et virkelig vellykket album. Til gengæld er hendes udgivelser altid fuldstændig uforudsigelige.
På ’Pink Friday’ sameksisterede hendes hårdeste track til dato, ’Dit It On ’Em’, med det ekstremt sukkersøde pophit ’Super Bass’, og hendes seneste album, ’The Pinkprint’, var et Drake-agtigt bekendelsesalbum, der også pludselig havde newyorker-rap som ’Four Door Aventador’ og caribisk dancehall i form af ’Trini Dem Girls’.
Nu er det selvfølgelig normalt, at rappere lader sig inspirere af andre genrer, men Minaj går altid planken ud – som da hele anden halvdel af ’Roman Reloaded’ hoppede på hovedet ned i fistpumpende EDM. De her musikalske eskapader lykkes ikke altid og har derfor gjort det svært for hende at skabe et sammenhængende album, men de gør samtidig Minaj til noget af det mest underholdende og uforudsigelige, man kan forestille sig på en scene.
7. Hun har glimt i øjet
Dette skal faktisk til dels forstås helt bogstaveligt, for Nicki Minaj har en slags overgjort og selvbevidst mimik, der løfter hver punchline til et højere plan. Samtidig er det selvfølgelig ikke til at overse, at hun altid leger med konventionerne og altid er bevidst om, hvad hun har gang i.
Hvis man tager ’Anaconda’ fuldstændig alvorligt,eller ikke forstår, at nogen af hendes plattere punchlines er drilske bemærkninger, så misser man fuldstændig pointen. Det her er en artist, der leger med forestillingerne, både hvad angår genrer, seksualitet og visuel æstetik – og er det ikke netop sådan en leg, Roskilde Festival godt kunne trænge til?
Læs også: Roskilde Festival: Her er de 15 største scoops blandt dagens offentliggørelser
Læs også: Kære Kendrick: Syv ønsker til rapperens koncert på Orange Scene
Læs også: Roskilde Festival afslører det fulde program: 85 nye navne på plakaten
Læs også: Q&A med Roskilde Festivals programchef: »Hiphop på Orange har været en tilvænningssag for mange«
Læs også: Party time: Seks navne der bringer festen til Roskilde Festival
Læs også: Roskilde-anbefalinger: Seks stærke rappere fra hiphoppens nye generation