Roskilde-anbefalinger: Seks stærke rappere fra hiphoppens nye generation

Selvfølgelig skal du se Kendrick, så her er det bedste fra den udenlandske muld af rimtalenter.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Silvana Imam

Hun er lesbisk, feminist og født i Sverige af en litauisk mor og en syrisk far. Det er intet under, at Silvana Imam har et hoved fuld af holdninger, men heldigvis er hun udstyret med mundtøjet til at få dem leveret. Hun rapper på sit modersmål, så det er med at holde tungen lige i munden, men det er nu ikke fordi, at budskaberne, der går i sulet på fordomme, sexisme og homofobi, skal hives ud af det svenske talent, der tager udgangspunkt i selvstændiggørelse.

Hertil er Imam noget af en performer, og hun har både energi, nærvær og karisma til at spille selv den største scene op. I dette tilfælde er Avalon dog oplagt til sangene fra debutalbummet ‘Rekviem’ (2013) og sidste års ep ‘När du ser mig • Se dig’. 

Læs om flere Roskilde Festival-aktuelle rappere på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. iLoveMakonnen

Det er lige i øjeblikket svært at skrive noget nyt om iLoveMakonnen. Atlanta-rapperen stod bag sidste års største gennembrud i hiphop-verdenen, og lige siden Drake-remixet af ‘Tuesday’ ramte internettet har vi fulgt ham religiøst.

Man kan aldrig helt regne ud, om Makonnen Sheran faktisk rapper eller synger, og hans gyngende stil – der ikke lægger sig de melodisk naturlige steder – har udover ovenstående megahit også taget kegler på skæve hiphop-numre som ‘I Don’t Sell Molly No More’ og ‘Sarah’ fra sidste års selvbetitlede debut-ep.

Atlanta er stedet, hvor skøre rappere i øjeblikket dukker op oftere end ukrudt, men i spidsen for talentmassen står iLoveMakonnen, der i slutningen af marts udsender sit nye mixtape ‘Drink More Water 5’. Den udgivelse er dog bare et pitstop inden hans officielle debutalbum, der eftersigende lander til sommer med gæster som Rihanna, Drake og Diplo.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Ratking

New York har en stolt hiphop-tradition, det kan der ikke herske nogen tvivl. Ratking kigger dog både frem og tilbage, for trioen fra det rådne æble har taget de ædle boom bap-dyder til sig, men fortolket dem i en kaotisk og flimrende sammenhæng, der bruger soulede samples som fragmenterede byggesten fremfor formidlende omstændigheder.

Sidste års debutalbum ‘So It Goes’ var gruppens hidtil med helstøbte formidling af det mudrede lydbillede, der er konstrueret af produceren Sporting Life, mens sprælske Wiki og den mere tilbagelænede Hak spytter rim i henholdsvis hæsblæsende og afdæmpet tempo.

Ratking virker til at være på en konstant rejse ud i at udvikle deres egen lyd, og koncerten på Roskilde Festival burde blive en øjebliksbillede af både dem og hiphop-scenen i New York.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. DJ Mustard

Han er godt nok ingen rapper, men han har leveret beats til en stribe af de bedste. Indflydelse kan være svær at måle, men DJ Mustard har om nogen været med til at forme de seneste års hiphop-lyd med sin såkaldte ratchet music; minimale og melodiske produktioner skræddersyet til (strip)klubben. Han har stået bag karrieredefinerende hits for YG (‘My Nigga’) og Tinashe (‘2 On’), og hans stil er så genkendelig, at der ikke er noget sige til, at nogen har kaldt Iggy Azaleas ‘Fancy’ for en efterligning.

2015 har han blandt andet brugt på remixes af Beyoncé og Rihanna, mens det faktisk har været rimeligt stillestående i forhold til deciderede produktioner. Måske han brygger på noget stort? Eller måske han bare forbereder sig til sit besøg på Roskilde Festival? Én ting er sikkert: Forvent en mand, en pult og et hav af hits.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Le1f

Han brød igennem med den hornfyldte og håndklapdrevne banger ‘Wut’ i 2012, og siden har newyorker-rapperen ikke set sig tilbage. Le1f startede i undergrunden, og med en baggrund i ballet og dans er der ikke noget at sige til, at han laver rapmusik, der er bygget til at gå i kroppen. Konstrueret af få effektive elementer og med et punch, der er skabt til klubben. Det her er ikke hiphop, man vrikker med nakken til; man ryster kroppen. Og hvis man kan følge med Le1f selv, så er man meget godt med.

Det hele er dog ikke sjov og fest. Le1f lægger ikke skjul skjul på sin status som homoseksuel rapper og gør sit for at nedbryde normer, grænser og fordomme indenfor genren.

Han har indtil videre tre mixtapes og sidste års ‘Hey’-ep (hvor ovenstående ‘Boom’ stammer fra) på samvittigheden, men det virker som om, at Le1f først lige er startet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Kevin Gates

Han er ikke helt ny, for 29-årige Kevin Gates fra Louisiana har faktisk udgivet mixtapes siden 2007. Han brød dog først rigtigt igennem i 2013 med ‘The Luca Brasi Story’ og ‘Stranger Than Fiction’, og så venter hiphop-verdenen stadig på hans major label-debut.

Med hans berettigelse på listen overstået kan vi bevæge os videre til musikken, hvor ovenstående ‘Posed to Be In Love’ fra sidste års ‘By Any Means’-mixtape er et fint sted at starte, hvis man skal forstå den tvetydige rapper. Produktionen er tung trap, men Gates rapper gangsta-bedrøvet om sin dame, der har smidt ham på gaden: »We supposed to be in love!« Et levende bevis på, at hårde hunde med tatoveringer i ansigtet også godt kan have følelser – og det er her, at Gates skiller sig ud fra mange af sine kolleger.

Ret skal dog være ret, så her kommer lige omkvædets punchline inklusiv den sætning, der kommer før. Bare lige for at pointere, at selve tonen ikke er fløjsblød, selv om emnet er det: »I ain’t gon’ lie, this pussy good / it make me feel like stalkin’ her / we supposed to be in love, we ‘posed to be in love«.

Læs også: Roskilde Festival: Her er de 15 største scoops blandt dagens offentliggørelser

Læs også: Kære Kendrick: Syv ønsker til rapperens koncert på Orange Scene

Læs også: Roskilde Festival afslører det fulde program: 85 nye navne på plakaten

Læs også: Q&A med Roskilde Festivals programchef: »Hiphop på Orange har været en tilvænningssag for mange«

Læs også: Vi nedbryder fordommene: Derfor skal du glæde dig til Nicki Minaj på Roskilde Festival

Læs også: Party time: Seks navne der bringer festen til Roskilde Festival

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af