Okay Funky og Kwamie Liv-producer spiller op i Ideal Bar
Dj- og producerkollektivet Okay Funky består af BIZ, Linus-E, Tresselt og OK Preston, og sammen giver de torsdag i Ideal Bar prøver på deres musik, der med rødderne godt og grundigt begravet i den københavnske undergrund finder inspiration i alt fra tung bas til verdensmusik. Hør blandt andet det nye track ‘Blæs’ og varm op med Kwamie Liv-produceren Baby Duka som support.
Okay Funky
Torsdag den 23. april
Ideal Bar
Læs mere om festen på Facebook
Dansk supertrio fejrer debut-ep i Kødbyen
De har været her, der og alle vegne i Københavns natteliv den sidste håndfuld år. Eloq, Unkwon (også kendt som Dixone) og DJ Er Du Dum Eller Hvad har alle erfaring i spandevis, og sidste år slog de så kræfterne sammen i supertrioen AV AV AV, der den 27. april udsender debut-ep’en ’They Live’. Det bliver fejret med en releasefest på Bakken, hvor de tre ophavsmænd alle vil være at finde bag dj-pulten (hvor de også befinder sig ganske fint), mens der også er lovet masser af gæster.
AV AV AV release party
Fredag den 24. april
Bakken
Læs mere om festen på Facebook
Nørrebro fester igennem
Fredag og lørdag løber kulturfestivalen 48 Timer af stablen på Nørrebro. Den indledes med åbningskoncert på Den Røde Plads, hvor man kan opleve ordekvilibristerne i Ponyblod, Mellemblonds dansksprogede rock, den elektroniske duo Danish Machines og ska-gruppen Patchanka. Master Fatman dj’er mellem koncerterne.
48 Timer Festival
Fredag den 24. april
Nørrebro
Læs mere om arrangementet på Facebook
Forårsfest i Kødbyen
Foråret er for alvor begyndt at røre på sig, og dermed er tiden kommet til at Kødbyens asfalt indtages af solhungrende københavnere. Første skridt kan tages i weekenden, hvor Mesteren & Lærlingen inviterer til forårsfest, der starter kl. 18 med velkomstbowle og kolde øl på arealet uden for baren. DJ Duke og Pladevennerne står bag pulten.
Mesteren & Lærlingens forårsfest
Fredag den 24. april
Mesteren og Lærlingen
Læs mere om festen på Facebook
Dansk electropop på Natbar
Det danske poptalent Asbjørn giver torsdag prøver på sin kunnen, når han rykker ind hos Natbar Live med sit nyligt udsendte album ‘Pseudo Visions’. Koncerten koster 60 kr., men herefter er der gratis adgang, mens stedet holdes i gang af Radio Natbar aka Carsten Holm og Henrik Aagard fra P6 Beat.
Asbjørn Live @ Natbar
Torsdag den 24. april
Natbar
Læs mere om festen på Facebook
Fugtig housefest i Kødbyen
Festkonceptet Moist rykker ind på KB18 med tyske Martin Meinhardt som topnavn. Dj’en og produceren er blandt andet kendt fra Katermukke-kollektivet, der har speciale i house. Udover Meinhardt finder man også svenske Johan Afterglow, det norske Kamel-kollektiv og Moists egne dj’s bag pladespillerne.
Moist
Lørdag den 25. april
KB18
Læs mere om festen på Facebook
Hollands house-helt løs i Aarhus
Tom Trago er en travl herre. Han er dj, producer og driver sit eget pladeselskab, men han har alligevel tid til at slå forbi Aarhus og Kedlen Showroom, når Culture Works slår dørene op til endnu en omgang Bar 15. Forvent masser af sprød house, når hollænderen står for soundtracket.
Bar 15 x Tom Trago
Lørdag den 25. april
Kedlen Showroom, Aarhus
Læs mere om festen på Facebook
Discofest på Christiania
Lørdag er mulighed for at slippe den indre discodanser løs, når festarrangørgruppen Glad Cph inviterer til ’Get Down Saturday Night’ i Operaen på Christiania (ikke at forveksle med Mærsks operahus et stenkast derfra). Som topattraktion er det omvandrende klubleksikon Kenneth Bager hyret ind til at give publikum en fodflyttende, musikhistorisk lektion i disco, boogie, funk, italo og house. Derudover sørger blandt andre Louis Petri og repræsentanter for Boogie Night Crew og Workout Crew for at holde dansegulvet i kog til den lyse morgen.
Get Down
Lørdag den 25. april
Operaen
Læs mere om festen på Facebook
The Log Lady holder fødselsdag
I fire år har The Log Lady spredt cool stemning i Studiestræde 27, og det fejrer folkene bag cafeen lørdag aften med en fest lidt længere nede ad gaden i nummer 14, hvor natklubben BlueVelvet hører hjemme. Til at sætte stemning er tre rutinerede pladevendere hyret ind i skikkelse af Kim Kemi, Kasper Marott og Sherman.
The Log Lady Birthday Party
Lørdag den 25. april
BlueVelvet
Læs mere om festen på Facebook
USA mod Tyskland på Boxen
Der er lagt i ovnen til en international dyst på elektronisk ekvilibrisme, når amerikanske DVS1, der har været aktiv som dj og producer siden midt-90’erne, og tyske Steffi, der er resident dj på legendariske Panorama Bar, krydser klinger i Black Box. I de tilstødende lokaler optræder blandt andre Sexy Lazer, Bjarki og tyske Claire Morgan.
Culture Box presents: DVS1 vs. Steffi
Lørdag den 25. april
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook
Læs også: Her er 13 danske festivaler du skal glæde dig til