Soundvenue og Rust holder stor Distortion-fest – se lineuppet

Soundvenue og Rust holder stor Distortion-fest – se lineuppet

Så er der kun en måned til, at Distortion igen vælter København. Tradionen tro er Soundvenue vært ved en fest, og på Distortions Nørrebro-dag onsdag den 3. juni indtager vi Rust med lineup, vi er meget stolte af.

Først og fremmest byder festen på en live-optræden af Beatrice Eli, en af de absolutte frontløbere i en ny generation af svenske popmusikere, der ikke er bange for at åbne munden og tale kvindernes sag. Eli er kæreste med en anden svensk powerkvinde, Silvana Imam, og hendes bramfri hit ‘Girls’ er med tiden blevet et homoseksuelt statement i sig selv. Elis popmusik er energisk som Charli XCX, og hun kommer til Rust med sidste års debutalbum ‘Die Another Day’.

Læs også: Det svenske popsøsterskab: Syv kvinder, der kæmper for de feministiske mærkesager

Fra New York kommer duoen TWRK forbi til et dj-set – de hænger normalt ud med Diplo og udgiver til maj deres selvbetitlede debut-ep. Resten af tiden bliver hovedetagen besat af et bundsolidt dansk dj-lineup bestående af Unkwon, Emil Lange, Youss og Magna, mens kælderen byder på non stop-techno fra Korridor-holdet krydret med en live-optræden fra Merkbar.

Festen arrangeres i samarbejde med RFSU, som vil være til stede på aftenen med gratis kondomer.

Læs mere om festen på Facebook HER.

Soundvenue x Rust Distortion Party
Feat. Beatrice Eli (live), TWRK, Unkwon, Emil Lange, Youss.
Rust
3. juni, 21.00-05.00
Billetpris: 100 kr. i døren (Gratis med Distortion Turpas)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af