Zomby, Spank Rock og Bondax til Pumpehusets mørke sommerprogram

Zomby, Spank Rock og Bondax til Pumpehusets mørke sommerprogram

Det kan godt være, at dagene bliver længere og nætterne kortere, men det tager Pumpehuset sig ikke af, da de i dag har præsenteret seks mørke koncertoplevelser til sommerens lune aftener.

På programmet er blandt andet rapperen Spank Rock, der laver ond og beskidt klubrap. Han har samarbejdet med et hav af kendte navne, siden han i 2006 fik et gennembrud med albummet ‘YoYoYoYoYo’.

Dagen efter er der igen gang i pumperne, når Zomby (billedet) og Darkstar indtager scenen til en dobbeltkoncert, hvor det er britisk bas på programmet. De har sammen udsendt nummeret ‘Quandry’, der var at finde på Darkstars mixtape ‘Kirklees Arcadia’.

I løbet af maj og juni kan man også opleve UK Garage fra Bondax, østrigske Dorian Concept, fjerde udgave af hardstyle-konceptet Subsonic, som Distortion og Pumpehuset præsenterer, og en ordentlig omgang drum’n’bass fra Calyx & Teebee og Black Sun Empire.

Læs også: Distortion afslører planen for årets klubprogram

Dorian Concept
1. maj

Bondax
9. maj

Spank Rock
14. maj

Zomby + Darkstar
15. maj

Subsonic #04
4. juni

Calyx & Teebee + Black Sun Empire
5. juni

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af