Distortion afslører det fulde program for årets gadefester på Nørrebro og Vesterbro

Intet mindre end 85 forskellige arrangementer står klar, når Distortions gadefester ruller indover henholdsvis Nørrebro og Vesterbro i starten af juni. Et hav af forskellige værter står bag både events, musik og mad, og på Vesterbro kan man blandt andet se frem til en scene hostet af Hukaos, der i løbet af dagen vil byde på 11 forskellige live-acts og syv dj’s.

Onsdag på Nørrebro har blandt andet Donkey Sound på Dronning Louises Bro, og så byder dagen også på en genoplivning af et gammelt Distortion-trick: Fire-minutters rave på Langebro kl. 23.00, hvor broen bliver løftet.

Sammen med programmet har Distortion åbnet websitet gadearmbaand.dk, hvor man kan læse mere info om samtlige 85 arrrangementer og selvfølgelig investere i årets gadearmbånd. 

Du kan finde oversigten over de 85 gadefester HER.

Læs også: Soundvenue og Rust holder stor Distortion-fest – se lineuppet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af