Miguel klar med ny fløde: Albummet ‘WildHeart’ ude til sommer

Kongen af lummer r’n’b vender endelig tilbage. Miguel har i et nyt radiointerview annonceret, at hans kommende album med titlen ‘WildHeart’ er klar den 30. juni, så du kan få en flødeindsmurt sommer, hvis du ellers er til den slags.

Albummet følger op på gennembruddet ‘Kaleidoscope Dream’ fra 2012, der trak den amerikanske crooner til både Vega og Roskilde året efter. Siden da har Miguel holdt forholdsvis lav profil, bortset fra ‘Girls’-bidraget ‘Simple Things’ og en ep med tre friske numre, som han slap ved juletid sidste år.

Forleden begyndte LA-musikeren imidlertid igen at røre på sig med en opdateret – og virkelig lummer – udgave af nummeret ‘Coffee’ fra førnævnte ep med rapperen Wale på gæstevers, som kan høres nedenfor. Om nummeret bliver at finde på ‘WildHeart’ er endnu ikke meldt ud, men Miguel kunne dog afsløre i det nye interview, at han blandt andet har arbejdet med Pharrell og DJ Premier på albummet.

Læs også: Store biler og flashy grillz – her er de fem rigeste rappere lige nu

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af