Der er ikke noget at sige til, at store dele af det kvindelige befolkning er vilde med Miguel. Han kan smelte smør med sin stemme, hans overkrop står skåret i granit, og så er han ifølge teksten til ‘Coffee’ den slags type, der også bare gerne vil se sin udkårne sove: »I don’t wanna wake you / I just wanna watch you sleep«.
‘Coffee’ stammer fra Miguels kommende album ‘Wildheart’ (ude den 29. juni), og videoen underbygger stemningen om den amerikanske crooner som r’n’b’ens førsteelsker lige nu. Her i en hed kærlighedshistorie med en blåhåret skønhed, hvor tingene lidt over halvvejs for alvor bliver intense.
Men Miguel er jo ikke typen, der bare vil have sex – han ser også frem til kaffen morgenen efter. Svigermors drøm. Kind of.
Læs også: Mere fløde fra Miguel – hør tre nye tracks fra ‘WildHeart’