Kanye West og Vic Mensa går amok i hidsig ‘U Mad-video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vic Mensa og Kanye Wests hater-hymne ‘U Mad’ har fået sig en musikvideo, og ligesom den horndrevne banger er der også her fuld knald på. Mensa spytter lyn og torden i bar overkrop, er en overgang iført spændetrøje og hopper ellers rundt i en æstetisk sort/rød moshpit.

Kanye er dog lidt mere afdæmpet, og vil hellere sammenligne sig selv med Michael Jackson, når han da ikke ‘smadrer bartenderen med en barstol’.

Videoen er instrueret af Grant Singer, der senest stod bag biluheldet i The Weeknds ‘The Hills’, og med det afsluttende møde mellem oprørere og ordensmagten vækker ‘U Mad’-billedsiden minder om en tidligere Kanye-video: Den Romain Gavras-instruerede ‘No Church In the Wild’. Bare på budget.

‘U Mad’ er produceret af Smoko Ono (genialt navn!), co-produceret af Kanye og vil være at finde på Vic Mensas kommende debutalbum ‘Traffic’, der udkommer senere i 2015.

Mensa har tidligere hjulpet Kanye på ‘Wolves’.

Læs også: Ønskeliste: 10 gæster vi drømmer om at høre på Kanyes kommende album

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af