Ezra Furman sammensmelter solrig fuzzpop og 60’er-garagerock

Det rykker og regerer på den autentiske og helt rigtige måde i Ezra Furmans musikbiks.

Amerikanerens potente og boblende rock er i fuld vigør på dette soloudspil, som er hans første af slagsen hos kvalitetsbevidste Bella Union. Her mødes solbeskinnet fuzzpop, elementer af slut-60’er-garage og rødder forankret dybt i amerikansk musiktradition i et herligt sammensurium.

Et tungt rullende guitarlokomotiv driver ‘Tip of a Match’ frem, en veloplagt blæsersektion pryder ‘Lousy Connection’ og ‘Body Was Made’, ligesom bassen i ‘Haunted Head’ og hammondorglet i ‘Watch You Go By’ fortjener en flidspræmie. Det er generelt et fortrinligt hold, Furman har bag sig i backingbandet The Boyfriends.

Sagt med andre ord: Det er i høj grad instrumenternes vitalitet, som er medvirkende til at gøre albummet til en udsøgt oplevelse. Men fernis gør det naturligvis ikke alene. Derfor er det også glædeligt, at Furman har et fermt greb om sangskriverpennen.

På ‘One Day I Will Sin No More’ finder han ind til essensen af den traditionelle, amerikanske blues, og ‘Watch You Go By’ såvel som ‘Hour of Deepest Need’ slår på de emotionelle strenge i deres lyriske enkelthed. »I think it’s time you brought your face ‘cross the railroad to my place / I can’t share this whisky with you through the phone«, lyder det blandt andet i sidstnævnte.

I den mere sprudlende grøft finder vi ‘Can I Sleep In Your Brain’ og ‘Restless Year’, hvor Furman viser, hvor udtryksfuld en sanger, han også er – ligesom man albummet igennem nyder godt af lækre vokalharmonier og ’uh-la-uh’-kor.

Enkelte steder rammer hans jongleren med genrer dog ved siden af og bliver lidt for dalret – for eksempel i ‘Wobbly’ og ‘Pot Holes’, som kunne være spillet af Mos Eisley Cantina Band fra ‘Star Wars’. Det ændrer dog ikke på et glimrende helhedsindtryk, og Ezra Furman er et anbefalelsesværdigt navn, hvis man har trang til at gå på velspillet opdagelse i musiktraditionerne.