Kill J går i kødet på sexismen på sin nye single, ‘Propaganda’

»You will never make it in the business / You’ve got no fuckability, too much opinion / You should be more like them girls in porn«.

Budskabet er ikke til at tage fejl af i Kill J’s nye single, ‘Propaganda’. På et iskoldt beat og bag gardiner af ekko og forvredne skrig er singlen vred og angrebslysten, fængende og næsten hypnotisk messende.

Julie Aagaard, der senest imponerede ved Soundvenue Showdown på Roskilde Festival, er i færd med langsomt og sikkert at opbygge et imponerende katalog og har blot en håndfuld udgivne sange på samvittigheden – dette er kun den anden (den første var ‘Cold Stone’), siden Kill J sidste år blev forvandlet fra en duo til et soloprojekt.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af