Det er efterhånden kun fantasien, der sætter grænser, hvis man prøver at gætte sig til, hvem Taylor Swift hiver med på scenen under sin nuværende ‘1989’-turné, der i øjeblikket har fem stop i Los Angeles.
På det seneste har Ellen DeGeneres, Matt Leblanc, Chris Rock, Julia Roberts, Mary J. Blige og Kobe Bryant været på scenen, men i går gik Swift all in på indie-segmentet med besøg fra Beck og St. Vincent til en live-udgave af førstnævntes seneste single ‘Dreams’ komplet med en ret sej guitarsolo fra Annie Clark.
Getting to play ‘Dreams’ with @Beck and @st_vincent is something I’ll remember forever. I can’t even express it. pic.twitter.com/haLQzBxpbg
— Taylor Swift (@taylorswift13) August 26, 2015
Swift-historierne popper efterhånden op på daglig basis, men hendes åbenbart bugnende vennekartotek bliver ved med at imponere. ‘1989’-turneen kører på højtryk helt ind i december, og spørgsmålet er, hvordan hulen Swift skal holde kadencen!